Grundejerforeningen Ådalen

Velkommen til Grundejerforeningen Ådalen

Seneste nyt

Fredagsbar 14. august 2026

Fra bestyrelsen

I årenes løb har der været forskellige initiativer til sociale arrangementer – med større eller mindre succes. Nu gør vi et nyt forsøg, og derfor vil bestyrelsen gerne invitere alle beboere til »fredagsbar« i grundejerforeningen.

Vi mødes fredag den 14. august kl. 16.00–18.00 hos Frederik, Søparken 78

Mere information, tilmelding osv. følger, men reserver datoen allerede nu.

Vi håber at se mange af jer til et par hyggelige timer i godt selskab

Nye køer på engen

Af Carsten Hogstad

Inden længe bliver der sat flere dyr ud på bakkefaldet og engen. Se yderligere information her: Køer på engen 2026.

Rågerne i Mølleskoven

Af Erik Munk Ballegaard

Det er mig, der har reguleret rågerne i Mølleskoven i de seneste år, og jeg kan løfte sløret for, at der i år er et markant fald i antallet af unger. Formentlig som et resultat af træfældningen, at havørnene har opdaget, at der er en buffet, men også, at jeg har skudt ret mange. I år har det kun været muligt at nedlægge 1/3 i forhold til de tidligere år.

Vores lille forening har hjemsted i Svogerslev vest for Roskilde og omfatter 29 parcelhusstande beliggende på de private veje Søhøjen og Søparken.
Foreningens mål er at skabe et stærkt netværk af naboer, der bidrager til at vedligeholde og forbedre lokalområdet. Hensigten er endvidere at støtte fællesskabet blandt beboerne, bl.a. ved at organisere sociale aktiviteter samt sikre et trygt og attraktivt boligmiljø.
Vores fredelige område  har naturen som nabo mod vest og nord i form af Naturpark Skjoldungernes Land, Mølleskoven og Svogerslev Sø (billedet herunder).

Scroll to Top